Hvad er et skøde? 

Du støder på mange nye ord, når du første gang skal ud og købe fast ejendom. Et af dem er f.eks, ordet “skøde”. Et skøde, er kort fortalt et ejerbevis på en fast ejendom.
Du skal huske, at hvis du køber andelsbolig, så er der ikke noget der hedder et skøde. Her får du i stedet et andelsbevis fra foreningen, samt en registrering af evt. hæftelser på andelsboligbogsattesten i tingbogen.

Skøde eller købsaftale?

I gamle dage var skødet et fysisk papirdokument, der lidt ligesom købsaftalen gør det i dag, indeholdte en masse fakta om ejendommen samt forskellige aftaler parterne imellem. Det var altså både en købsaftale og det endelige juridiske dokument, som man fik i hånden efter endt registrering i tingbogen (der engang også var en fysisk bog).

Idag foregår tinglysning digitalt (siden 2009). Tingbogen, hvor alle ejendomme er registreret med hver deres skøde, er således én stor digital database. Den bliver administreret af Tinglysningsretten i Hobro.

Det er ikke lovpligtigt at få et digitalt skøde på sin faste ejendom, men i alle standardkøbsaftaler er det et krav. To private, der selv udarbejder deres købsaftale kan altså godt sige, at de er ligeglade med at få ændret ejerforholdet på tingbogen. Men det kan på ingen måde anbefales, da det kun giver anledning til en masse bøvl senere hen. Både kommuner, forsikringer, banker, ejendomsmæglere og mange andre bruger tingbogen i det daglige til at tjekke ejerforhold, hæftelser m.m., hvorfor den altid bør stemme overens med de faktiske forhold. 

Vil du gerne kontaktes?

Fra papir til digitalt

Nu er skødet jo så ikke længere i papirformat. Det oprettes derfor i stedet digitalt (typisk af en advokat/sekretær/rådgiver/ejendomsmægler).

Som køber eller sælger vil man blive bedt om at gå ind på tinglysning.dk og underskrive skødet med sit NemId. Herefter sender rådgiveren det til tinglysning. Det vil nu om stunder sige, at man blot “trykker på knappen”. Tinglysningsretten modtager skødet med det samme og tidsstempler det, medmindre det selvfølgelig bliver afvist, eller udgår til manuel behandling.

Visse ekspeditioner kræver stadig en manuel behandling hos tinglysningsretten, det kan f.eks. være, hvis der er vedhæftet forskellig dokumentation i skødet, eller hvis der på ejendommen hviler særlige servitutter (byrder). 

Betinget eller endeligt skøde?

Den der tinglyser dit skøde kan enten vælge om det skal være et betinget skøde eller et endeligt skøde. Et betinget skøde bruges i tilfælde, hvor købsaftalen som regel også er betinget af et eller flere forhold. Det kan være i situationer, hvor handlen er betinget af ejendommens endelige udstykning. Det kan også være, hvis handlen er betinget af købesummens betaling til sælger (handler uden bankgaranti).
Et endeligt skøde er det mest almindelige og bruges i langt de fleste bolighandler. Ved brug af sådan et skøde, så får man et endeligt skøde efter endt tinglysning, medmindre man ikke har respekteret lån og servitutter på ejendommen, så bliver det først endeligt, når disse er slettet fra ejendommen. 

Du skal altid betale tinglysningsafgift til staten, når du får lavet et skøde. Hvis du kigger under priser, så kan du se hvad Juridisk Servicecenter tager for at lave et skøde, samt hvordan du beregner din tinglysningsafgift. Det vil også stå beregnet i din salgsopstilling fra ejendomsmægleren, hvor meget du skal betale i tinglysningsafgift. Du finder det under punktet i salgsopstillingen, der hedder “kontantbehov ved køb”

Jamen hvad gør vi så med købsaftalen fra ejendomsmægleren?

Selve købsaftalen skal jo så ikke tinglyses mere, den opbevares blot af parterne og de evt. involverede rådgivere. Købsaftalen er nemlig alene aftaler mellem køber og sælger, og der er ikke behov for at disse fremgår af tingbogen, hvor offentligheden har adgang til dem.

Derfor indeholder et digitalt skøde også kun de mest nødvendige ting, som f.eks; hvem er sælger og køber, kontantpris, overtagelsesdag, respekt af evt. panterettigheder og servitutter og et par andre ting alt afhængigt af, hvilken ejendomstype der er tale om.

Hvis du stadig gerne vil opbevare en fysisk kopi af skødet, foruden din købsaftale, så kan du blot printe den PDF-fil ud, der indeholder skødet. Filen vil du få tilsendt pr. e-mail fra din rådgiver.

Fortrydelsesretten:

Hvornår og hvor længe kan man fortryde?

Du har 6 hverdages fortrydelsesret, som helt almindelig boligkøber. Dette fremgår af et særskilt dokument til din købsaftale. Fortryder du inden for de 6 hverdage, så skal du dog betale 1% af købesummen til sælger i godtgørelse (medmindre du har et rådgiverforbehold i din købsaftale, som nævnt ovenfor).

Hvornår har man ikke en fortrydelsesret?

Hvis du køber en bolig som erhvervsdrivende, f.eks igennem din virksomhed, eller blot som privat, men med henblik på udlejning, så har du ikke længere krav på den almindelige fortrydelsesret på 6 hverdage, fordi det i loven hedder sig, at den gælder “når ejendommen hovedsagelig er bestemt til beboelse for køberen”. Endvidere gælder reglerne om fortrydelsesretten ikke ved køb af ejendom undergivet landbrugspligt, og ej heller ved tvangsauktioner. Du har stadig fortrydelsesret ved forældrekøb.