juridiskservicecenter.dk

Ansvarsforsikret køberrådgivning & berigtigelse | Freelance sagsbehandling

Ring eller send en e-mail via kontaktformularen for et uforpligtende tilbud!
📞 27 51 61 15

Skøde, hvad er det egentlig?

Du støder på mange nye ord, når du første gang skal ud og købe fast ejendom. Et af dem er f.eks, ordet “skøde”. Skødet er kort fortalt et ejerbevis på en fast ejendom.

Skøde eller købsaftale?

I gamle dage var et skøde et fysisk papirdokument, der lidt ligesom købsaftalen gør det i dag, indeholdte en masse fakta om ejendommen samt forskellige aftaler parterne imellem. Det var altså både en købsaftale og det endelige juridiske dokument, som man fik i hånden efter endt registrering i tingbogen (der engang også var en fysisk bog).

Idag foregår tinglysning digitalt (siden 2009). Tingbogen, hvor alle ejendomme er registreret med hver deres skøde, er således én stor digital database. Den bliver administreret af Tinglysningsretten i Hobro.

Nu er skødet jo så ikke længere i papirformat. Det oprettes derfor i stedet digitalt (typisk af en rådgiver).

Som køber eller sælger vil man blive bedt om at gå ind på tinglysning.dk og underskrive det med sit NemId. Herefter sender rådgiveren det til tinglysning, hvilket nu om stunder vil sige, at man blot “trykker på knappen”. Tinglysningsretten modtager skødet med det samme og tidsstempler det, medmindre det selvfølgelig bliver afvist.

Du skal altid betale tinglysningsafgift til staten, når du får lavet et skøde. Hvis du kigger under priser, så kan du se hvad Juridisk Servicecenter tager for at lave et skøde, samt hvordan du beregner din tinglysningsafgift. Det vil også stå beregnet i din salgsopstilling fra ejendomsmægleren hvad du skal betale i tinglysningsafgift. Du finder det under punktet i salgsopstillingen, der hedder “kontantbehov ved køb”

Jamen hvad gør vi så med købsaftalen fra ejendomsmægleren?

Selve købsaftalen skal jo så ikke tinglyses mere, den opbevares blot af parterne og de evt. involverede rådgivere. Købsaftalen er nemlig alene aftaler mellem køber og sælger, og der er ikke behov for at disse fremgår af tingbogen, hvor offentligheden har adgang til dem.

Derfor indeholder et digitalt skøde også kun de mest nødvendige ting, som f.eks; hvem er sælger og køber, kontantpris, overtagelsesdag, respekt af evt. panterettigheder og servitutter og et par andre ting alt afhængigt af, hvilken ejendomstype der er tale om.

Hvis du stadig gerne vil opbevare en fysisk kopi af dit skøde, foruden din købsaftale, så kan du blot printe den PDF-fil ud, der indeholder skødet. Filen vil du få tilsendt pr. e-mail fra din rådgiver.

Skøde