juridiskservicecenter.dk

Rådgivning & tinglysning i bolighandler

Ring i tidsrummet kl. 10 - 16, fra man - fre, eller send en e-mail via kontaktformularen for et uforpligtende tilbud!
27 51 61 15

Køberrådgiver

Hvordan foregår en handel med en køberrådgiver?

Nu har du fundet drømmeboligen. Derfor har du brug for en dygtig køberrådgiver, eller en boligadvokat. Gerne én, der udover selve den juridiske rådgivning også kan hjælpe dig med berigtigelsen af handlen (skødet og refusionsopgørelsen). Det vil i praksis sige, en der kan sikre, at handlen kommer på plads, efter at du har modtaget din køberrådgivning/juridiske rådgivning. Sælger skal have sine penge, og køber skal have sin ejendomsret (sit digitale skøde). Parterne skal i de fleste tilfælde også have udarbejdet en refusionsopgørelse.

Det er her i alle disse faser af en ejendomshandel, at vi kommer ind i billedet. Det fungerer på samme måde som hos en boligadvokat, bare lidt billigere! Køberrådgivere er typisk uddannede ejendomsmæglere, eller har en form for juridisk baggrund. Da det hele foregår online hos os, er der ikke så store udgifter til f.eks. kontorlokaler.  Det vil sige, du udsætter altså heller ikke dig selv for nogen form for smittefare. Alt foregår primært via e-mail og telefon og du får tilsendt en grundig oversigt over vores gennemgang af sagen samt et referat af vores primære telefonmøde.

Du kan finde vores priser her.

Vil du gerne kontaktes?

Hvis din henvendelse f.eks. haster meget, eller hvis du træffes bedst på et særligt tidspunkt, så notér det gerne.

Når ejendomsmægleren laver skødet

I nogle tilfælde er det aftalt på forhånd, at den sælgende ejendomsmægler står for selve berigtigelsen. Dette kaldes en “sælgerberigtigelse” eller et “sælgerskøde”. I det tilfælde, får du brug for os til rådgivningen samt tjek af skødet og refusionsopgørelsen, som sælgers ejendomsmægler har udarbejdet.

Køberrådgivningen består af: gennemgang af alle handlens dokumenter, telefonmøde (30-60 min.) samt skriftligt referat, fremsendelse af eventuelle indsigelser til medvirkende ejendomsmægler/sælger, og herefter opfølgning samt tjek af skøde samt refusionsopgørelse.

Vi følger altså stadig din handel helt til dørs, det er blot den sælgende ejendomsmægler, der udarbejder skøde og refusionsopgørelse.

Købsaftalen

Når ejendomsmægleren beder om dine oplysninger til købsaftalen, så skal du som noget af det første altid sørge for at sikre dig følgende:

Der skal indsættes bank og rådgiverforbehold (også kendt som advokatforbehold) i købsaftalen. Princippet er det samme, uanset om du bruger en boligadvokat eller en køberrådgiver.

Dette er din gratis fortrydelsesret, der sikrer dine juridiske og finansielle rådgivere nogle dage til at gennemgå aftalen og komme med indsigelser på vegne af dig. Det er typisk en frist på 3-5 hverdage. Denne skal ikke forveksles med den egentlige fortrydelsesret på 6 hverdage. Den er nemlig ikke er gratis, hvorfor man i stedet har rådgiverforbeholdet.

Dvs. altså sige, at hvis man ikke have rådgiverforbeholdet og man valgte at fortryde inden for de 6 hverdage, hvor fortrydelsesretten løber, så skulle man betale 1% af købesummen til sælger. Det undgår man med et rådgiverforbehold. Derfor kan man altså komme helt gratis ud af handlen igen!

Sørg også for at købesummen er som ønsket. Den kan være sværere at forhandle efterfølgende. Ønsker du at vi skal forhandle prisen på ejendommen for dig, så tag gerne kontakt til os tidligt i forløbet.

Rådgivningsaftalen

Først tager vi sammen en indledende samtale, hvor vi afdækker dine behov. Herefter vil du blive bedt om at underskrive en rådgivningsaftale med NemID og fremsende kopi af legitimation via en CPR validering vi sender krypteret igennem vores boligsystem (se forretningsbetingelser)

Køberrådgiver

På den måde er der heller ikke nogen tvivl om, hvad vi har aftalt. Du bliver heri også oplyst om forsikringsforhold og andre vigtige ting. Du får selvfølgelig en kopi retur med digital underskrift herfra også.

Du skal herefter blot give kontaktoplysningerne her på siden til den sælgende ejendomsmægler, så sørger han/hun for at fremsende alle de relevante dokumenter i handlen.

Du vil også modtage en faktura efter begge parter har underskrevet købsaftalen. (vederlag til os samt evt. tinglysningsafgift til staten).

Køberrådgivningen

Når formalia er på plads, så begynder det egentlige rådgivningsarbejde.

Først aftaler vi en tid til et telefonmøde. Derefter gennemgår køberrådgiveren alle ejendommens dokumenter, hvorefter du får en udførlig rapport med alt, hvad du skal være opmærksom på. Den indeholder også et referat af telefonmødet. Du skal derefter godkende både referatet samt vores udkast til en skrivelse til sælger/sælgers ejendomsmægler.
Når skrivelsen er udsendt, og når sælger og deres ejendomsmægler har accepteret vores eventuelle forbehold i handlen, så har man det vi kalder en “endelig handel”. Efter endelig handel, så er der kun de mere ekspeditionsmæssige ting tilbage, dvs. banken stiller en bankgaranti, der udarbejdes et skøde, som bliver tinglyst, bankerne tinglyser nye lån og indfrier gamle, købesummen overføres pr. overtagelsesdagen og i sidste ende udarbejdes en refusionsopgørelse. En refusionsopgørelse er en opgørelse over de poster, som parterne har lagt ud for hver især. F.eks. ejendomsskatter og ejerskifteforsikring.

Juridisk Servicecenter sørger altså for at følge dig trygt igennem resten af handlen samt informere dig om processen undervejs.